Sider

søndag den 14. april 2013

Super lyd i ørerne!

Yurbuds Ladies Performance Fit Headphones
Jeg har i længere tid været efter et par nye høretelefoner, fordi dem jeg bruger i øjeblikket (med ørekrog) er slidt godt og grundig igennem efter 3 års solidt brug :)

Jeg var en tur i en af de store elektronik-butikker og kiggede på deres temmelige store udvalg, men der var ikke rigtig nogle, som rigtig "fangede" mig .....

Min kære husbond foreslog, at jeg ventede, indtil at han havde undersøgt anmeldelser osv på Internettet - og han kom frem til, at de bedste på markedet lige nu er Yurbuds, som har flere forskellige modeller, og én af dem er skabt til kvinder med mindre øregange ... og de lover med garanti, at de ikke falder ud af ørerne...

Det lyder godt nok lidt for godt til at være sandt, men jeg tænkte, at jeg altid kunne prøve - og ca. 300 kr. fra Wiggle.co.uk var overkommelig :) Hvis man bestiller for over 400 kr., er portoen gratis, så der røg en ny løbekasket i kurven, så foråret og solen må meget gerne snart komme frit frem. Jeg bestilte i weekenden, og pakken kom fra UK om torsdagen, så fin levering.

Jeg havde dem på i fredags til intervaltræningen, og jeg sveder temmelig meget, når jeg løber, så jeg var usikker, om de ville holde sig inde i øret. Men Yurbuds har udviklet et overtræk til høretelefonen, som simpelthen "lukker sig inde" i øret og sidder fuldstændig fast, og jeg kunne slet ikke mærke, at jeg havde dem i ørerne, så jeg skal lige vende mig til dem, efter at have brugt ørekrog :)

Og da jeg løb med dem i dag, havde jeg modvind de første 4-5 km, men lyder var stadig super - jeg tror, at det skyldes lydkanalen, som går helt ind i øret (uden at det er ubehageligt).

Min umiddelbare vurdering er, at det er SUPER gode høretelefoner, fordi:

~ de bliver siddende i øret, selvom man sveder meget
~ lyden er god
~ man kan stadig høre trafikken
~ de kommer med to forskellige størrelser overtræk
~ overtrækket kan tages af og blive vasket
~ man kan vælge mellem flere forskellige farver :)

Så 5 ud af 5 stjerner :))



Ingen kommentarer:

Send en kommentar