Sider

lørdag den 16. marts 2013

Den selvfede følelse

Så stod der 20 min roligt løb, 3 km max testløb og 10 min rolig afjogging på programmet i dag - det blæste en halv pelikan her til formiddag, så jeg havde valgt en ud og hjem rute, så jeg fik modvind på vej ud og dejlig medvind til testløbet og distancen hjem.

..... og hold da kaje, der var strid modvind - jeg stod jo nærmest stille på visse tidspunkter, men det var stille og roligt løb, så det føltes da nogenlunde okay.

Da jeg nåede de 4 km., vendte jeg om og gav fuld gas de næste 3 km, og joggede så hjem det sidste stykke med et par ben, som var godt brugt, men som stadig havde det godt Emoji

På Garmin'en kunne jeg se, at jeg havde løbet de 3 km. testløb med mellemtiderne 4:56, 5:08 og 5:09, som jeg er super glad for - det vil være en drøm, hvis jeg kan holde de mellemtider til DHL Stafetten til august, det er godt nok noget mere bakket i Aarhus, men det kan der jo også trænes til!

Så lige nu sidder jeg i sofaen med en dejlig kop te og en god portion selvfed følelse over min tid, mit løb, og at jeg nåede at komme afsted, før sneen begyndte at falde i massive mængder - jeg håber snart at vinteren er på retræte, for det er godt nok træls med kulden, vinden og sneen .... jeg VIL have forår, sol og varmegrader, gerne to-cifret Emoji

Ingen kommentarer:

Send en kommentar