Sider

mandag den 14. januar 2013

Træning uge 3

Mandag 14/1, 7 km, 46m:50s, Løbebånd med 0,5% gradient 
Tempo-tur: opvarming, 5 km ved 5:36 min/km og til sidst afjogging.

Jeg kunne næsten ikke vågne i morges og havde en lang og intens diskussion med mig selv, om jeg skulle blive i sengen og få en ekstra times søvn - eller om jeg skulle komme op og ud af døren, så jeg kunne nå min løbetur inden arbejde. Afsted kom jeg og fik løbet min planlagte tempotur, men det var med meget trætte og tunge ben, så allerede fra starten føltes det som en kamp, men kampen blev vundet :o)

Tirsdag 15/1, På grund af vejret tog jeg en afslapningsdag på sofaen, og så har jeg forhåbentlig mere energy og go i benene på torsdag til intervalturen.

Torsdag 17/1, 6,5 km, 45m:02s, løbebånd med 0,5% gradient
Interval: opvarmning, 4 x 4,5 min ved 5,13 min/km med 2,5 min pause imellem - afjogging
Da alle løbebånd var optaget, snuppede jeg 2 km, 14min:48sek, på cross traineren, og bagefter løb mine intervaller på båndet.

Fredag 18/1, 1 km. svømning, 28m
Dejlig rolig svømmetur, hvor jeg bare nyder at glide gennem vandet og gennemgå hele ugens travlhed i mit hovedet, hvor jeg ender med at få det hele i struktur - og når jeg kommer på pinden, får jeg de overskydende punkter griflet ned i filo'en, og så er jeg klar til fredagens morgenrundstykker, social samvær med kollegaerne, og opladning til weekend :o) 
 
Lørdag 19/1, 14,62 km, 1t:31m:29s, - 4 grader, tørt med vind 4 m/s
Restitutionstur: Det blev en meget stille og rolig tur, hvor jeg passede meget på, fordi der var glat flere steder, og nogle steder is under sneen. Cirka 1½ km var ned af en markvej, hvor sneen ikke var ryddet, og der var nogle fod- og skispor, så jeg løb ad de spor. Det var en dejlig løbetur med overskud og et moment af runners high, hvor det hele bare føltes helt fantastisk :o)

Total km uge 3: 31,12

Ingen kommentarer:

Send en kommentar